Der var fuldt hus - og mere til - da vi afholdt en pickleball event med deltagelse af en europamester og en svensk mester, som sammen med 2 andre gode spillere gav en opvisningskamp. Efterfølgende kunne de mange fremmødte prøve deres evner af i dette sjove spil. Hørsholms borgmester, Morten Slotved, deltog også i løjerne - dog ikke på banen, og DGI var også repræsenteret.