Bestyrelsesmøde 5. september 2024


Deltagere: Freddy, Mogens, Sören, Inger, Lillian,  
Ej tilstede: Dorrit, Dennis (suppleant), Jørgen (suppleant)

1.
Valg af mødeleder, ordstyrer og referent
Mødeleder og ordstyrer: Freddy,
Referent: Mogens


2.    Godkendelse af dagsorden
 
Godkendt.

 

3.           Meddelelser fra Freddy (Kulturdagen, fonde, tilmeldinger, praktiske forhold)
Kulturdag i Hørsholm lørdag d. 7. september. Thomas hjælper til med at stille det praktiske op. Mødetid Kl. 8, hvor der stilles en Pickleball bane op foran den Danske bank. Der vil være svensk deltagelse. Derudover er der et bord i Trommens foyer med brochurer, pull ups og pc med Youtube, der kører pickleball videoer i en sløjfe. Lillian står i Trommens foyer. Deltagerne mødes kl. 9 i Frivilligcenter og Selvhjælp til morgenmøde.
Kulturdagen slutter kl. 15.

Flere store fonde er søgt om midler til etablering af Pickleball baner. Der er ofte 4-5 måneders behandlingstid i fondene.

Der er pr. dags dato alt 772 tilmeldinger til holdene. Det forventes, at vi kommer over 800 tilmeldinger.

Fredagsbar har 35 tilmeldte.
Julefrokost har 25 tilmeldte.

Bestyrelsesmedlemmer skal også melde sig til arrangementerne!

Multisport. Lillian har ansvaret for opsætning og afvikling, de dage Freddy ikke kan. Freddy hjælper sædvanligvis med at sætte op. Lillian er ansvarlig for nedtagning. 9.50 er mødetid om tirsdagen til opsætning. Multisport starter kl. 10.

Lillian deltager i gymnastik med Randi i Rådhushallen. Randi er god. Der er 36 tilmeldte, men der er plads til op til 70 deltagere. Der var udfordringer med lyd. Der er indkøbt ny højttaler.
Idrætsparkens vagthavende hvis brik strejker: tlf. 51571531 Henvendelse ved nødsituationer.

Foreningen vil konsolidere sig nu. Der vil ikke blive startet flere hold i denne sæson.

4.           Meddelelser fra næstformand (Foreningernes dag i Helsingør og Fredensborg, E-boks, Mobile Pay), kasserer (økonomi), medlemmer

Mogens
Seniorsport Nordsjælland deltog i foreningernes dag i Helsingør.
Der var opstillet en Pickleball bane og en lille stand på gågaden.
Det var en succés. Der var godt med besøg og flere, der skulle prøve Pickleball.

Seniorsport Nordsjælland deltog også i foreningernes dag i Fredensborg ved Byens Hus. Der var samme opsætning som i Helsingør. Der blev draget vigtig læring af dette arrangement, især hvornår det giver mening at opstille en Pickleball bane. Placeringen af banen er rigtig vigtig.

Der er Seniormesse 27. oktober i Hørsholm. Arrangementet finder sted på Selmersbo kl. 12-16, hvor forskellige organisationer stiller op med en stand. Inger og Lillian stiller op for Seniorsport Nordsjælland.

Foreningen har fået Eboks erhverv. Freddy og Mogens har adgang.
Der er oprettet et MobilePay nummer til foreningen. Freddy, Sören og Mogens har adgang.             
 
Sören
Der blev redegjort for økonomien.

Foreningen vil anvende Economics som regnskabssystem. Systemet er bestilt. Til oktober mødet forventes en økonomisk oversigt.

Til næste år bør overvejes en ny prisstruktur for tilmelding til hold. Det giver meget administrativt arbejde at have 2 forskellige priser på holdene, afhængig af om det er første tilmelding eller tilmelding til efterfølgende kurser. Foreningen bør også have et sikkert økonomisk fundament uafhængigt af hvor mange konkrete holdtilmeldinger, der er.

5.           Pickleball projekt                

Michael Esmann, Idrætsrådet og Freddy, Seniorsport Nordsjælland deltog i budgetdialog møde 27. august i Hørsholm Kommune. Sundhed og Kultur udvalget (SSKU) er udvalget, hvor Pickleball projektet hører hjemme. Til budgetforhandlingerne for Hørsholm Kommunes budget 2025 er der udregnet priser for etablering af betondæk til Pickleball bane. Betondæk koster 620.000 kr. at etablere. Der kan derefter etableres 3-4 baner. Basismodel med 4 baner koster 551.000 kr. i etablering og 792.000 kr for den forkromede udgave med hegn tilskuerpladser m.m.

Vi afventer budgetvedtagelse 7. oktober. Der skal budgettet for Hørsholm Kommune for 2025 være klar.

6.           Status på holdene – herunder nye hold og hold, som vi ikke vil gennemføre.

Møde med Søren, Freddy og Mogens vedrørende hold, hvor der ikke var tilmelding nok. Der blev aflyst 4 hold, bl.a. hold på Lerbækgård. Tilmeldte deltagere har fået pengene tilbage.

7.           Eventuelt
Intet.